21-årig fængslet for drabsforsøg i Hornslet
En 21-årig mand blev mandag ved Retten i Randers fængslet i fire uger efter en skudepisode i Hornslet nord for Aarhus.
Her blev en 25-årig kvinde og en 29-årig mand natten til søndag beskudt, da de sad i en bil ved indkørslen til en motocrossbane.
Skuddene blev affyret fra et gevær, men ingen personer blev ramt.
- Vores foreløbige efterforskning viser, at der forud for skudepisoden har været noget uenighed omkring en handel med en hund, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi om et muligt motiv til skyderiet.
Allerede søndag blev en 27-årig mand fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i sagen.
Både søndagens og mandagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre, så det er ikke muligt at få oplyst, hvad de sigtede har forklaret.
Den 21-årige, der er sigtet for drabsforsøg eller for i grov kådhed at bringe andres liv og førlighed i fare, kærede ikke fængslingen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie