21-årig fængslet for knivstik i Helsingør
En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 26 dage indtil den 7. december for et knivoverfald mod en 19-årig mand i Helsingør i Nordsjælland natten til søndag.
Det oplyser vagtchef Søren Christensen til Ritzau, efter en dommer ved Retten i Helsingør søndag har vurderet, at der er begrundet mistanke for, at den 21-årige førte kniven.
Den 19-årige har ikke været i livsfare ved overfaldet, der skete på vejen Piskesmældet.
- En gruppe følger efter en anden, og de er ved at komme op af slås, da den 19-årige bliver stukket i siden. Han får et mindre sår, så der er ikke tale om, at han er i livsfare, sagde vagtchef Søren Christensen til Ritzau tidligere.
Undersøgelser og afhøringer ledte politiet på sporet af den mulige gerningsmand, og den 21-årige blev efterfølgende anholdt klokken 8.25.
- Han har givet udtryk for, at han nægter sig skyldig, fortalte vagtchefen tidligere.
Både offeret og den formodede gerningsmand er fra lokalområdet. Politiet mener dog ikke, at de har relation til bandemiljøet.
Politiet har ikke fundet kniven, og motivet til overfaldet er fortsat uvist.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned