21-årig kvindelig cyklist død efter påkørsel i kryds
En bilist ramte onsdag en 21-årig kvinde i et kryds i Brabrand. Ifølge vidner, da kvinden krydsede vejen.
En 21-årig kvindelig cyklist er død, efter at hun onsdag morgen blev påkørt af en bil i et kryds i Brabrand.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ulykken skete i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Brabrand, hvor kvinden blev kørt ned af bilen, som blev ført af en 31-årig mand.
Den unge kvinde kom slemt til skade, og hun døde på stedet af sine kvæstelser. Den 31-årige bilist slap uskadt fra ulykken.
Klokken 10.08 modtog politiet anmeldelsen om ulykken.
Politiet oplyser, at vidner på stedet fortæller, at ulykken skete, da den 21-årige krydsede vejen.
En bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken, og politiet oplyser, at det derfor ikke kan oplyse yderligere.
De pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker