21-årig mand er uden for livsfare efter knivstikkeri
En mand er alvorligt såret efter et knivstikkeri i en lejlighed.
En 21-årig mand er onsdag aften indlagt på Odense Universitetshospital, efter at han tidligere på dagen blev stukket flere gange med kniv.
- Han er alvorligt kvæstet, men er uden for livsfare, siger vagtchef Bjarne Tykgaard fra Fyns Politi.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i en lejlighed på Wandallsvej i Svendborg klokken 15.55. Foruden offeret var flere andre personer til stede i lejligheden.
- De er i lejligheden, da der kommer nogen udefra. Det ender med, at den 21-årige bliver stukket ned, og gerningsmanden forsvinder fra stedet, siger vagtchefen.
Han er onsdag aften stadig på fri fod.
Vagtchefen kan onsdag aften ikke sige noget nærmere om, hvad der førte til knivstikkeriet, eller hvad motivet var.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde