21-årig mand overså vejarbejde

Den 21-årige Rasmus Laigaard fra Hvalpsund mistede livet natten til søndag i en soloulykke på hovedvejen ved Harre nord for Skive.

Manden overså skiltningen ved et vejarbejde, hvor de modkørende skulle skiftes til at køre med nedsat hastighed ad en enkelt vejbane. I stedet ramte hans bil nogle opstillede betonklodser og tippede om på siden, inden den endte mod køreværnet.

Den unge mand var dræbt på stedet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

/ritzau/

En mand fra Hvalpsund blev dræbt, da han natten til søndag overså et vejarbejde på hovedvejen nord for Skive. Hans bil ramte betonklodser og køreværn.

Offentliggjort Sidst opdateret