Af Jesper Bøgh og Rikke M. Hansen
Klokken 3.30 fredag morgen anmeldte en 21-årig mand fra Sakskøbing, at han var blevet overfaldet med slag og spark af en gruppe på tre-fire stykker udenfor diskoteket The Plaze på Brovejen i Nykøbing F.
Fire mænd blev efterfølgende anholdt af politiet, og ifølge Tom Ahlquist fra lokalpolitiet i Nykøbing F. fortæller, at de fire personer er en 44-årig mand fra Greve, en 20-årig mand fra Nykøbing F., en 20-årig mand fra Nykøbing F. og en 23-årig mand fra Nørre Alslev. De tre først nævnte er løsladt men fortsat sigtet for vold, mens sidstnævnte fortsat befinder sig i politiet varetægt.
- Den 23-årige mand var i forvejen eftersøgt for anden kriminalitet, så ham skal vi lige have tjekket nærmere efter, lyder det fra Tom Ahlquist.
Ifølge Tom Ahlquist blev offeret efter overfaldet bragt til Sygehuset i Nykøbing F. for at blive behandlet for sine skrammer, men hvor alvorlige disse er kan politiet fredag formiddag ikke oplyse.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde