21-årig overførte 21.000 kroner: Så stak sælger af i bilen
Den 21-årige mand har meldt bedrageriet til politi. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Tirsdag aften blev en 21-årig mand fra Jylland udsat for bedrageri i Toreby, da han skulle købe bil. Efter han havde overført 21.000 kroner, stak den ene sælger af med bilen.
En uheldig 21-årig jyde havde tirsdag aften taget turen til Lolland, hvor han skulle mødes med to personer i Toreby i forbindelse med en privat bilhandel.
Men i stedet for at køre tilbage mod Jylland i sin nyerhvervede bil endte den 21-årige mand med at blive taget ved næsen.
- De mødes fysisk, og der sker en overførsel på stedet. Da den er gennemført, stikker den ene sælger af med selve køretøjet, så forurettede står tilbage uden pengene og bilen, siger fungerende politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lasse Søndergaard.
Han fortæller, at den 21-årige har overført 21.000 kroner til sælgeren.
Den anden sælger - en 28-årig kvinde - blev anholdt natten til onsdag klokken 0.30 og sigtet for bedrageri. Hun blev afhørt og derefter løsladt igen.
- Vi ved, hvem den anden sælger er. Han har en relation til den 28-årige kvinde, der er sigtet, fortæller Lasse Søndergaard.
Næste skridt for politiet er at få kontakt til ham, der sprang ind i bilen og kørte væk.
- Ham skal vi have sigtet og afhørt. Og så skal pengene selvfølgelig afleveres tilbage til forurettede, siger den fungerende politikommissær.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned