21-årig varetægtsfængsles efter overfald på Hovedbanegården
En 21-årig mand nægter sig skyldig i sigtelse, som blandt andet handler om, at manden blev trampet i hovedet.
En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i tre uger efter et overfald på Københavns Hovedbanegård søndag morgen.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ved grundlovsforhøret i Retten på Frederiksberg kom det ifølge Ekstra Bladet frem, at politiet mener, at det 30-årige offer er blevet udsat for særligt farligt og livstruende legemsangreb.
Offeret, som er en 30-årig mand, skal være blevet trampet i hovedet.
Den sigtede nægter sig skyldig, skriver Ekstra Bladet.
Søndag morgen oplyste Henrik Stormer, som er vagtchef hos Københavns Politi, til Ritzau, at det 30-årige offer var svært tilskadekommen.
Han fortalte også, at en mand er anholdt, imens politiet fortsat leder efter en anden.
Da vagtchefen udtalte sig om sagen, vurderede politiet, at det lignede et umotiveret overfald.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde