21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid
En ung mand havde alt for meget fart på sent torsdag aften. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen
En mand fra Nørreballe kørte alt, alt, alt for hurtigt i sin bil torsdag aften.
Politiet havde intet andet valg end at sigte en 21-årig, der kørte decideret uforsvarligt, da han kom kørende på Nakskov Landevej i Vejlebyskov.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Torsdag aften omkring kl. 23.30 blev den 21-årige mand blitzet af en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol, og at konstateret, at han kom ræsende, er næsten en underdrivelse.
Hans hastighed blev nemlig målt til 137 km/t, og det skete på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t. Bilistens forseelse var dermed så voldsom, at det kvalificerer til betegnelsen vanvidsbilist.
Politiet gik derfor på "jagt" efter bilisten, og kl. 5 om natten fandt politiet frem til bilen, der holdt på en adresse uden for Nørreballe.
Ejeren var en 21-årig mand, som altså blev sigtet for vanvidskørsel, og hans bil blev naturligvis, som loven foreskriver, beslaglagt på stedet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde