Mindst 21 personer skal vaskes i særligt opstillede rum, efter at et brev med pulver torsdag morgen fik myndighederne til at lukke for Socialdemokraternes partikontor på Danasvej på Frederiksberg.
Pulveret dryssede ud af brevet, da en medarbejder åbnede morgenposten. Herefter kontaktede de ansatte Politiets efterretningstjeneste, der bad Københavns Politi gå i aktion.
Alle tilstedeværende blev i første omgang bragt til et mødelokale et andet sted i bygningen, men i løbet af dagen viste det sig, at mindst 21 personer havde nået at være i nærheden af den medarbejder, der åbnede brevet.
Derfor skal alle 21 nu afvaskes i et særligt rum, som Københavns Brandvæsen er i færd med at etablere på stedet, oplyser Københavns Politi.
Politi og brandvæsen afspærrede dele af Vodroffsvej og Kampmannsgade for at få plads til at arbejde på stedet.
Selve konvolutten var stemplet og med frimærke. Men der var ingen afsender på, og ifølge partisekretær Lars Midtiby var der også et følgebrev med det hvide pulver, som myndighederne altså frygter er miltbrand eller et tilsvarende giftigt kemikalie.
- Der var også et noget usædvanligt brev med. Det er ikke skrevet på dansk, og det er ikke umiddelbart til at forstå, hvad der står, lyder det fra partisekretæren.
Brevet bliver nu undersøgt nærmere af politiet. Kemikalieeksperter var torsdag middag i færd med at undersøge pulveret.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker