Hun klarer den, den 22-årige kvinde, der torsdag aften blev torpederet af en bilist, da hun krydsede Godthåbsvej på Frederiksberg på cykel.
Ifølge Københavns Politis centrale efterforskningsleder, så meldes kvinden nu uden for livsfare af lægerne på Rigshospitalets Traumecenter efter en lang nat på operationsbordet.
Den 20-årige bilist kørte ifølge vidner meget stærkt, da han i sin fars bil torpederede kvinden. Påkørslen var så voldsom, at hun blev slynget langt hen ad vejen og kom i klemme under en parkeret bil.
Politiet har anholdt den unge bilist, og politiet overvejer nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Han sigtes efter straffelovens paragraf 252, der handler om den, der i "grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed".
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker