En 22-årig kvindelig cyklist fik voldsomme kvæstelser og er i livsfare, efter at hun torsdag aften blev kørt ned, da hun krydsede Godthåbsvej på Frederiksberg.
Den 20-årige bilist kørte ifølge vidner meget stærkt, da han i sin fars bil torpederede kvinden. Påkørslen var så voldsom, at hun blev slynget langt hen ad vejen og kom i klemme under en parkeret bil.
Kvinden blev alvorligt kvæstet og lægerne på Rigshospitalets Traumecenter kæmpede torsdag aften for at redde hendes liv.
Politiet har anholdt den unge bilist, som fredag vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
Han sigtes efter straffelovens paragraf 252, der handler om den, der i "grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde