22-årig mand er i livsfare efter overfald i Horsens
En 22-årig mand er i livsfare efter et overfald ved Lunden i Horsens lørdag aften, hvor han blev udsat for slag og spark. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet efterspørger hjælp fra vidner i forbindelse med efterforskningen af et groft overfald.
Sydøstjyllands Politi leder efter vidner til et overfald i Horsens lørdag aften.
Her blev en 22-årig mand overfaldet af to personer, blev udsat for slag og spark og fik i den forbindelse alvorlige skader.
Den unge mand har ikke været ved bevidsthed siden overfaldet, og han har en blødning i hjernen.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum oplyser søndag formiddag, at offerets tilstand er "meget kritisk".
- Han er i overhængende livsfare, siger vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet lørdag klokken 18.42. Episoden fandt sted ved det grønne område Lunden i Horsens.
Det er søndag formiddag uvist, hvad der gik forud for overfaldet. Og der er endnu ingen anholdte i sagen.
- Der er ingen anholdte, men vi har nogle mistænkte personer i søgelyset. Vi vil dog gerne holde oplysninger om disse ind til kroppen.
- Vi kender slet ikke motivet endnu, og derfor vil vi meget gerne tale med vidner, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet, siger vagtchef Jeppe Thranum.
De to formodede gerningsmænd løb fra stedet. De beskrives begge som spinkel af bygning, 180-190 centimeter høje og er i alderen 18-20 år.
Offeret er indlagt på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
De pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker