En 22-årig mand blev fredag fængslet i Københavns Dommervagt i et sagskompleks om 1160 kg hash og 232 kg skunk.
I forvejen sidder 10 personer varetægtsfængslet i sagen, der omfatter beslaglæggelse af en Audi S4, en 29 fod lang motorbåd og to millioner kroner fra nogle af de sigtedes bankkonti.
- Han skulle være den sidste i sagen. Vi har længe haft ham under mistanke, siger Steffen Th. Steffensen, leder af narkosektionen i Københavns Politi, om den senest anholdte.
Den 22-årige blev varetægtsfængslet bag lukkede døre til foreløbigt 20. juli, når fængslingsfristen for de øvrige også udløber.
Han sigtes som de øvrige for handel med hashen og skunken, der i mindre portioner blev bragt til Christiania og solgt fra boder dér.
Den 22-årige blev anholdt i et havehus i forstaden Skovlunde, hvor to telte ifølge politiet fungerede som skunklaboratorier.
- Teltene var fabriksfremstillede med varmelamper og huller til udsugning. Det ene telt var i brug, siger Steffen Th. Steffensen.
- Han nægter over for politiet at have solgt hash i Christiania, siger Steffen Th. Steffensen.
En ung politihund har en stor andel i opklaringen. Det var nemlig hunden, som opsnusede omkring 30 millioner kroner i et depotrum hos firmaet Shurgard i Kastrup i oktober sidste år. Det var starten til opklaringen af den store sag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde