22-årig mand sigtes for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab
Om aftenen 29. juni kørte en bil med to personer galt i Silkeborg. En 16-årig mistede livet på stedet, mens en 22-årig kom alvorligt til skade. Sidstnævnte er nu sigtet for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 16-årig dreng mistede i sommer livet i ulykke ved Silkeborg. 22-årig mand stilles for en dommer i sagen.
En 22-årig mand var selv i livsfare, da han sammen med en 16-årig dreng var involveret i en soloulykke i Silkeborg i sommer.
Mens han overlevede ulykken, omkom den 16-årige.
Onsdag bliver den 22-årige stillet for en dommer ved et grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Sigtelsen lyder på vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. Det oplyser retten tirsdag eftermiddag.
Ulykken skete 29. juni.
- Der er tale om en soloulykke, hvor man mister herredømmet over bilen i en kurve og ryger af vejen og ind i nogle træer, fortalte Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Vidner havde forinden set bilen komme kørende med høj hastighed.
Den 16-årige omkom på stedet, mens den 22-årige blev fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby i kritisk tilstand.
I bilen sad kun de to personer.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der fandt sted på Platanvej i Silkeborg, om aftenen 29. juni klokken 21.39.
Det er ikke oplyst, hvordan den 22-årige forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned