22-årig mand styrter ned fra altan i Esbjerg
En 22-årig mand er kommet alvorligt til skade, efter at han tirsdag faldt ned fra en altan, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Flere personer var til stede i en lejlighed i Esbjerg, hvor en mand tirsdag aften faldt ned fra en altan.
En 22-årig mand er kommet alvorligt til skade, efter at han tirsdag aften styrtede otte-ni meter ned fra en lejlighedsaltan på anden sal i Esbjerg.
Det oplyser Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Det var formentlig i forbindelse med noget drikkelag, men ellers kender vi ikke de nærmere omstændigheder, siger vagtchef Erik Lindholdt.
Uheldet skete ved en lejlighed på Th Dahls Vej i Esbjerg. Den 22-årige mand er efter uheldet blevet overført til hospitalet i Odense.
Politiet oplyser, at man ikke mener, at der er sket en kriminel handling.
- Der var flere personer til stede i lejligheden. Men vi har ikke mistanke om, at der ligger noget mistænkeligt bag.
- Han vælger at kravle om på den anden side af rækværket på altanen. Og så falder han ned derfra, siger Erik Lindholdt.
Her styrtede han fra anden sal cirka mellem otte og ni meter ned i noget jord og grus, oplyser vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om episoden klokken 23.34.
Mandens pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde