22-årig mands død var ulykke - blev efterforsket som mistænkeligt
Efter endt efterforskning melder politiet, at der formentlig var tale om ulykke, da 22-årig mand døde fredag.
Det var formentlig en ulykke, der var skyld i, at en 22-årig mand fredag døde i et vildmarksbad på Søstien i en kolonihaveforening vest for Vejle.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag.
I første omgang var meldingen, at politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt.
Der blev derfor igangsat en efterforskning, som skulle afklare hændelsesforløbet, og hvad der førte til den 22-årige mands død.
- Efter afhøringer, tekniske undersøgelser og en obduktion af afdøde er det Sydøstjyllands Politis vurdering, at der ikke ligger en forbrydelse bag den 22-årige mands død.
- Der er formentlig tale om en ulykke, lyder det i pressemeddelelsen.
Den 22-åriges pårørende er underrettet, og politiet har afsluttet sin del af arbejdet i forbindelse med dødsfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned