22-årig motorcyklist ramt af bil og fløjet til Rigshospitalet
En 22-årig motorcyklist kom alvorligt til skade i en trafikulykke i Ølsted torsdag aften. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Føreren og passageren på en motorcykel er overført til Rigshospitalet efter en ulykke i Ølsted i Nordsjælland.
En 22-årig motorcyklist blev torsdag aften fløjet til Rigshospitalets Traumecenter efter en færdselsulykke på Frederikssundvej i Ølsted i Nordsjælland.
Den 22-årige var i yderst kritisk tilstand umiddelbart efter ulykken. Natten til fredag meldes han dog i stabil tilstand.
Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken torsdag klokken 19.07.
- Vi får en anmeldelse om, at en motorcykel er blevet ramt af en personbil.
- Det lader til, at føreren af bilen er kørt ud i et T-kryds og har overset motorcyklen, siger vagtchefen.
På motorcyklen sad to unge mænd fra Herlev. En 22-årig, som førte køretøjet, og en 19-årig, som sad bagpå.
Den 19-årige mand blev kørt med ambulance til Rigshospitalet. Han er lettere tilskadekommen.
De to unge mænds pårørende er underrettet.
Føreren af bilen, en 86-årig kvinde fra lokalområdet, er umiddelbart uskadt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned