22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri
To er fængslet og otte andre sigtet for forsøg på manddrab efter et knivstikkeri i Esbjerg fredag aften.
En 22-årig mand er tirsdag blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med et knivstikkeri i Esbjerg fredag aften.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
I forvejen er to fængslet og syv andre sigtet i sagen - alle for forsøg på manddrab.
Politiet fik fredag aften klokken 20.28 en anmeldelse om knivstikkeriet, hvor en lokal mand blev stukket med kniv i Frodesgade i byens centrum.
Han blev indlagt i kritisk tilstand, men er nu uden for livsfare.
Den 22-årige mand fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 10.30 ved Retten i Esbjerg.
Politiet kommer tirsdag med en opfordring til borgerne i Esbjerg om, at de tjekker deres videoovervågning fra området i tidsrummet mellem 20.15 og 20.45 fredag.
Derudover vil politiet også gerne høre fra eventuelle vidner til knivstikkeriet.
Konkret er politiet interesseret i at høre fra en mand, der cyklede forbi gerningsstedet på gerningstidspunktet. Han var iført en gul jakke, kasket og solbriller.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned