22-årig sigtet for narkokørsel efter parkering i letbanespor
En 22-årig mand var ifølge politiet påvirket af både alkohol og narko, da han natten til søndag parkerede i et letbanespor i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En patrulje fra Østjyllands Politi fandt natten til søndag en bil parkeret i et letbanespor i Aarhus.
Østjyllands Politi har sigtet en 22-årig mand for spiritus- og narkokørsel, efter at han parkerede i et letbanespor i Aarhus.
Det fortæller Dion Emdal, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.
På grund af mandens parkering kunne letbanen ikke køre i omkring en halv time.
- En patrulje kører forbi, og der holder bil i letbanesporet. Så retter de henvendelse og konstaterer, at føreren er påvirket af alkohol, siger vagtchefen.
Det skete klokken 00.56 natten til søndag, oplyser vagtchefen.
Manden er også sigtet for narkokørsel, fordi politiet har vurderet, at han var påvirket af narkotika.
Politiet skal afhøre manden, når han er blevet ædru, men han kan efterfølgende tage hjem.
Han kan dog se frem mod en frakendelse af kørekortet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde