22-årig skød vildt om sig

En 22-årig mand affyrede lørdag aften ved 22-tiden en lang række skud fra sin bopæl på Hjelm Byvej. Flere vidner ringede til politiet og fortalte, at de havde hørt flere skud, og politiet sendte derfor en større styrke til stedet.

Samtidig henvendte en mand - et familiemedlem til den 22-årige - sig til politiet og fortalte, at han havde hentet den 22-årige og taget et oversavet jaggevær fra ham og smidt det væk.

Da politiet ankom til stedet, fandt de geværet på en mark. Og rigtig nok kunne de også konstatere, at der var affyret adskillige skud mod en båd, et affaldsstativ og mod nogle af vinduerne i det hus, hvor den 22-årige opholdt sig.  Der blev fundet 25 afskudte hylstre på stedet.

Baggrunden for skyderiet kendes ikke i øjeblikket, hvor efterforskningen er i gang.

Manden er sigtet for i kådhed at sætte andre folks liv i fare og for overtrædelse af våbenloven. Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfænglset i fire uger.

En ung mand skød ifølge vidner vildt om sig lørdag aften på Hjelm Byvej. Da politiet ankom, fandt de 25 brugte geværhylstre.

Offentliggjort Sidst opdateret