- Han kommer kørende forbi en større gruppe af personer på 15-20 stykker. Så bliver der sagt et eller andet, og den 22-årige standser sin cykel. Og så bliver han overfaldet af op til fire personer, siger vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi.
Gerningsmændene gennembankede herefter den 22-årige mand og sparkede ham i hovedet, så han blev bevidstløs.
- De sparker ham temmelig mange gange, og vi betragter det som en grov voldssag, oplyser vagtchefen.
Flere personer var vidner til det brutale overfald, og politiet blev hurtigt tilkaldt. Den unge mand blev herefter overført til skadestuen i Horsens i bevidstløs tilstand.
- Det er så alvorligt, at lægerne skanner ham for at være sikre på, at der ikke er sket nogle skader i hjernen, siger Kent Midtgaard Hansen.
Det 22-årige offer er vågnet igen og har det efter omstændighederne godt.
Da flere vidner har givet detaljerede beskrivelser af gerningsmændene, er det lykkedes politiet at anholde en person på 17 år og en ung mand på 16 år.
Politiet er i øjeblikket i gang med at afhøre gerningsmændene, og efterforskningen skal nu vise, om flere personer var med til at sparke den 22-årige i hovedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde