22-årig straffet for at filme 68 gymnasiepiger i badet
En 22-årig mand har mandag fået seks måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for at filme 68 piger i et omklædningsrum på Hasseris Gymnasium i Aalborg, skriver nordjyske.dk.
Manden tilstod at have filmet pigerne fra 11. marts 2009 til 22. november 2010. 44 gange filmede den 22-årige de 68 piger i omklædningsrummet.
Samtidig har den dømte også filmet sin lillesøsters veninde i badet i juni sidste år, og hacket sig ind i e-mail samt viderebragt personlige oplysninger.
- Det var dumt af mig. Undskyld. Jeg er ked af det, sagde den 22-årige tidligere i retten ifølge nordjyske.dk.
Den 22-årige ryger dog i fængsel, hvis han laver noget lignende det næste år.
Dommeren gav anklager Dorte Kvist Knudsen medhold i kravet om samfundstjeneste og seks måneders betinget fængsel.
Den 22-åriges forsvarer, Jens Christian Christensen, mente, at tre måneders betinget fængsel var nok.
Den 22-årige er villig til at betale en erstatning på 128.000 kroner til pigerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet