22-årig varetægtsfængslet efter knivstikkeri i Esbjerg
En dommer ved Retten i Esbjerg har onsdag varetægtsfængslet en 22-årig mand frem til 21. juni. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
En 22-årig mand er nu blandt tre varetægtsfængslede i sag om drabsforsøg i Esbjerg fredag aften.
En 22-årig mand, der tirsdag blev anholdt og sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Esbjerg fredag aften, er onsdag blevet varetægtsfængslet.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Den 22-årige nægter sig skyldig. Han er varetægtsfængslet frem til 21. juni.
I forvejen var to fængslet og syv andre sigtet i sagen - alle for forsøg på manddrab.
Politiet fik fredag aften klokken 20.28 en anmeldelse om knivstikkeriet, hvor en lokal mand blev stukket med kniv i Frodesgade i byens centrum.
Han blev indlagt i kritisk tilstand, men er nu uden for livsfare.
Tirsdag kom politiet med en opfordring til borgerne i Esbjerg om, at de tjekker deres videoovervågning fra området i tidsrummet mellem 20.15 og 20.45 fredag.
Politiet vil desuden også gerne høre fra eventuelle vidner til knivstikkeriet.
Især en mand iført gul jakke, der cyklede forbi gerningsstedet, da knivstikkeriet fandt sted, er politiet interesseret i at tale med.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde