22-årig varetægtsfængslet for overfald med neglesaks
En mand blev stukket flere gange i overkroppen ved Christiania. Nu er en mand fængslet for grov vold.
En 22-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i tre uger for grov vold efter et overfald med en neglesaks ved Christiania.
Kort før klokken 19 tirsdag fik politiet en anmeldelse om en person, der var kommet til skade og befandt sig ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Det viste sig, at han var blevet stukket flere gange i overkroppen, og han blev bragt til Rigshospitalet.
Politiet fandt frem til den 22-årige mistænkte, og onsdag blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Her kom det frem, at offeret var blevet stukket to gange i ryggen og to gange på venstre side af overkroppen med en neglesaks.
Den 22-årige nægter sig skyldig i overfaldet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde