22-årig ville angribe sin fjende med kniv og hammer
Østjyllands Politi nåede at forhindre, at en ung mand gik til angreb på en gammel bekendt.
En 22-årig mand fra Grenaa er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling frem til den 30. marts efter at have villet overfalde en bekendt natten til mandag.
Det er udfaldet, efter at manden mandag eftermiddag har været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet sigter den 22-årige mand for kort før klokken 03 at have opsøgt sin gamle fjende med en hammer og en kniv.
Politiet forhindrede imidlertid overfaldet, og den 22-årige blev anholdt foran den bekendtes bopæl.
Ifølge Ekstra Bladet var det et nært familiemedlem til den 22-årige, som ringede og advarede Østjyllands Politi om, at han var på vej til adressen for at gøre noget farligt ved sin gamle fjende.
- Det er en gammel konflikt, der har kørt i flere år. Noget gammelt nag, hvis årsag og detaljer vi ikke kan sige mere om.
- Den anholdte har været væk fra byen i noget tid og er kommet tilbage, og så er konflikten blusset op igen, siger politiassistent og pressetalsmand hos Østjyllands Politi, Marianne Morgen, til Ekstra Bladet.
Den 22-årige er ligeledes sigtet for at have truet med at slå familiemedlemmet ihjel.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde