22 kørte for stærkt

Fire bilister står til klip i kortet

Offentliggjort Sidst opdateret

En af politiets målevogne gennemførte mandag automatisk trafikkontrol to steder i Nakskov: Fra klokken 9.52-11.48 stod målevognen på Løjtoftevej, hvor højst tilladte hastighed er 50 km/t, men det var der 12 ud af 218 trafikanter, der ikke overholdt. Den højest målte hastighed var 74 km/t, og der er to, som formentlig må regne med et klip i kørekortet.

Kontrollen fortsatte mellem klokken 12.16-13.42 på Maribovej. Her var der 320 køretøjer, som passerede målevognen og 10, som kørte hurtigere end de tilladte 50 km/t. Der er to bilister, som må regne med et klip i kørekortet – den højeste hastighed blev måt til 77 km/t.