23-årig bilist livsfarligt kvæstet i sammenstød
Bilist mistede kontrollen med sit køretøj i blød kurve og ramte ind i modkørende bil.
En 23-årig mand fra Nordjylland er kommet så alvorlig til skade efter en trafikulykke torsdag, at han er indlagt med livstruende kvæstelser på hospitalet i Aalborg.
Ulykken skete ved 18-tiden i nærheden af byen Flauenskjold nord for Hjallerup.
- Manden mister tilsyneladende kontrollen over sin bil i en blød kurve. Vi ved ikke om det skyldes for høj fart eller uopmærksomhed. Bilen kommer over i den modsatte vejbane og rammer med siden ind et modkørende køretøj med et ældre ægtepar, siger Carsten Kjær, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Det ældre ægtepar, der ligeledes kommer fra lokalområdet, kom lettere til skade. De er ikke blevet indlagt.
- Men det var heldigt sluppet, konstaterer vagtchefen.
Begge biler fik store skader ved sammenstødet. Der var ingen vidner til ulykken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned