23-årig bulgarsk kvinde anholdt for tyveri

Foto: BORBERG THOMAS

Vidner alarmerede personalet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet modtog torsdag klokken 13.25 en anmeldelse om en tasketyv i Rema1000 på Søndergade i Sakskøbing. En 23-årig kvinde fra Bulgarien havde været i tasken hos en 66-årig kvinde. Den unge kvinde listede den 66-åriges pung op af tasken, men det gik ikke ubemærket hen.

Vidner opdagede tyveriet og alarmerede personalet i butikken, som tilbageholdt den 23-årige kvinde. Den mistænkte blev taget med på politistationen i Nykøbing. Her blev hun også siget for ulovligt ophold i landet, da hun ikke havde penge til opholdet og til rejsen hjem, kan man læse i politiets døgnrapport.

Den 23-årige er stadig tilbageholdt af politiet, mens Udlændingestyrelsen vurderer hendes sag.