23-årig er fængslet for besiddelse af ti kilo hård narko
Ved ransagning af en lejlighed på Frederiksberg fandt politiet søndag seks kilo kokain, to kilo hvid heroin og to kilo brun heroin. En 23-årig mand er varetægtsfængslet og sigtet i sagen. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Ved en ransagning af en lejlighed på Frederiksberg fandt Københavns Politi søndag frem til 10 kilo narkotika.
En 23-årig mand blev anholdt da Københavns Politi ved en ransagning søndag fandt seks kilo kokain, to kilo hvid heroin og to kilo brun heroin i en lejlighed på Frederiksberg.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Ved Retten på Frederiksberg er manden mandag blevet fremstillet i et grundlovsforhør. Her valgte retten at varetægtsfængsle den 23-årige i 24 dage.
Den 23-årige er sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videreoverdragelse.
Københavns Politi ønsker ikke at oplyse, hvordan man har fået kendskab til lejligheden. Ej heller hvad mandens relation til lejligheden er.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde