Efter et omkring tre timer langt grundlovsforhør ved Retten i Hjørring er politiets beviser fundet tilstrækkeligt stærke til at kunne varetægtsfængsle en 23-årig mand for drabet på Tina Olesen i Skovsgård ved Brovst. Det oplyser TV2 News.
Manden blev anholdt mandag aften klokken 21.10 og er nu varetægtsfængslet i 14 dage.
Retten i Hjørring havde lukket dørene af hensyn til mulige medgerningsmænd på fri fod.
Anklageren i grundlovsforhøret havde endda krævet dobbeltlukkede døre. Det betyder, at end ikke sigtelsen vil blive læst op i retten, mens pressen hører på det. Men dommeren nøjedes med 'almindelig' dørlukning.
Obduktionen har vist, at den 43-årige Tina Olesen blev kvalt.
Det var en af Tina Olesens kolleger fra det lokale fjerkræsslagteri, der mandag morgen gjorde det uhyggelige fund. Tina Olesen lå livløs på sit eget gulv med hoveddøren åben.
Hendes bror siger til Bt.dk, at Tina Olesen brugte meget tid på netdating, og han mener også at vide, hvem den anholdte er. Nemlig netop et bekendtskab fra internettet.
- Tina ville ikke have noget med ham at gøre, men han blev ved med at opsøge hende. Hun var kommet til at give ham sit fastnetnummer, så det blev hun nødt til at sløjfe, fordi han blev ved med at ringe til hende, fortæller broren.
Den historie bekræftes af den dræbtes eks-kæreste, der forblev venner med Tina Olesen efter, at deres forhold endte for tre et halvt år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde