23-årig fængslet efter voldsomt knivstikkeri i Næstved
En 31-årig mand er uden for livsfare, efter at han blevet stukket flere gange med en kniv i Næstved fredag.
En 23-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i tre uger. Han er sigtet for drabsforsøg efter et knivstikkeri i Næstved fredag eftermiddag.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV 2 Øst.
Offeret i sagen er en 31-årig mand, som blev såret af flere knivstik på en adresse i Dyssegårdsparken. Han er dog uden for livsfare lørdag.
- Den 31-årige er nu uden for livsfare, men er fortsat indlagt på grund af nogle meget dybe snitsår, oplyser vagtchef Bo Georg Petersen lørdag til mediet.
Fredag blev offeret hastet til Rigshospitalet, hvor han siden er blevet behandlet for sine skader.
De to har et forudgående kendskab til hinanden, oplyste efterforskningslederen i sagen fredag. Det er dog uvist, hvad der er gået forud for knivstikkeriet.
Den 23-årige er blevet fængslet i surrogat, da dommeren har vurderet, at han ikke kan sidde i et normalt fængsel for nu.
Når en person varetægtsfængsles i surrogat dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være på en lukket institution eller på en retspsykiatrisk afdeling.
Det vides ikke, hvordan den formodede gerningsmand forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker