23-årig fængslet for knivdrab i Søborg
Tirsdag blev en 28-årig mand fundet dræbt af knivstik i en opgang på Søborg Torv. Onsdag er en 23-årig mand blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger for drabet. Han nægter sig skyldig. Foto: Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Sigtelsen lyder, at den 23-årige har påført en anden mand flere knivstik i ansigt og bryst, skriver medie.
En 23-årig mand er onsdag ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i fire uger for et knivdrab, der fandt sted tirsdag formiddag i en lejlighed ved Søborg Torv.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge Ekstra Bladet, der var til grundlovsforhøret, fremgår det af sigtelsen mod den 23-årige, at han har påført en 28-årig mand adskillige knivstik i ansigtet og brystet og dermed slået ham ihjel.
Den 23-årige nægter sig ifølge mediet skyldig.
Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og derfor ønsker Københavns Vestegns Politi ikke at kommentere kendelsen yderligere.
Politiet modtog anmeldelsen tirsdag formiddag klokken 10.34. Her var meldingen, at en livløs person var fundet i en opgang ved Søborg Torv.
Da politi og ambulance kort efter nåede frem til stedet, var det tydeligt, at der var tale om en mand ramt af knivstik.
Motivet til drabet kendes ikke.
Politiet har dog tirsdagen igennem fortalt, at knivdrabet formentlig ikke har noget med konflikter i bande- eller rockermiljøet at gøre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker