23-årig får fem års fængsel for voldtægter og vold
Den 23-årige Fisnik Kriezi er tirsdag i Vestre Landsret i Sønderborg idømt fem års fængsel for flere tilfælde af vold og voldtægter mod to teenagepiger, som han var kæreste med.
Da sagen var for Retten i Sønderborg sidste år, stod han tiltalt for grov vold og voldtægter mod fire teenagepiger. Men byretten frifandt ham i forhold til den ene pige og idømte ham otte års fængsel samt udvisning.
Han ankede dommen til Vestre Landsret. Her blev han i sidste uge frifundet for vold og voldtægt mod en anden af pigerne, og alene dømt for de grove forbrydelser mod to af pigerne.
Det var et splittet nævningeting, der nåede frem til straffen på fem år.
Seks dommerstemmer ville nemlig følge anklagerens krav om, at idømme Fisnik Kriezi forvaring - en tidsubestemt straf, der gives til kriminelle, der anses for særligt farlige, og som Retslægerådet havde anbefalet.
Men seks andre dommerstemmer ville idømme ham fem års fængsel, blandt andet fordi han ikke tidligere er straffet for lignende kriminalitet.
Når der er stemmelighed, er det altid det resultat, der bedst for den dømte, der gælder, og dommen kom derfor til at lyde på fængsel i fem år.
Anklagemyndigheden krævede også Fisnik Kriezi, der stammer fra Kosovo, udvist.
Men det blev afvist af nævningetinget med seks stemmer for og 12 stemmer imod, blandt andet med den begrundelse, at han har haft den væsentligste del af sin opvækst i Danmark og er uden tilknytning til hjemlandet.
Han blev idømt en betinget udvisning med en prøvetid på to år. Det betyder, at han risikerer at blive udvist, hvis han inden for to år igen begår kriminalitet.
Endelig bestemte Vestre Landsret, at han skal betale sine to ofre en erstatning på henholdsvis 70.000 kroner og 100.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker