23-årig kvinde på cykel død i højresvingsulykke
En 23-årig kvinde på cykel er død i en højresvingsulykke med en lastbil på Nørrebro i København kort efter klokken otte onsdag morgen, oplyser Københavns Politi.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på hjørnet af Odinsgade og Thorsgade på Nørrebro klokken 8.07.
- Lastbilen rammer cyklisten, og en læge kommer hurtigt til stedet. Men kvinden bliver erklæret død på stedet 10 minutter efter, at vi får meldingen, siger pressemedarbejder Lars-Christian Borg til Ritzau.
Chaufføren er en 25-årig dansk mand, og både lastbil og firmaet er dansk, oplyser politiet.
En bilinspektør undersøger nu cyklen og lastbilen.
- Vi skal også have afhørt chaufføren og flere vidner for at lægge fast, hvordan ulykken kunne ske, fortæller pressemedarbejderen.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet