23-årig mand dør i soloulykke nær Ribe lillejuleaften
Sent fredag aften er en 23-årig mand fra Ribe død i en trafikulykke nær den lille by Gredstedbro. (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox.dk
Free/Colourbox.dk
Den 23-årige mand var passager i bilen. Føreren af bilen, en 19-årig mand, er indlagt på sygehuset i Esbjerg.
En 23-årig mand fra Ribe er sent lillejuleaften blevet dræbt i en soloulykke nær Gredstedbro mellem Ribe og Esbjerg.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Henrik Sønderskov natten til lørdag.
- De kommer kørende ad Varde Hovedvej i nordvestlig retning, da bilen af ukendte årsager ender ovre i den modsatte grøft, hvor den så triller rundt, siger vagtchefen.
Det er den 23-årige mandlige passager i bilen, der afgår ved døden.
Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Bredebro nordvest for Tønder, er indlagt på Esbjerg Sygehus. Han er ifølge vagtchefen uden for livsfare.
De pårørende er underrettet.
Der var ikke andre passagerer i bilen.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken fredag klokken 23.45. Redningsarbejde på stedet spærrede vejen i sydgående retning i cirka en time.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker