23-årig på sygehuset efter skud på Sydsjælland
Retten i Næstved danner mandag rammen om et grundlovsforhør mod en 18-årig mand, som sigtes for ulovlig besiddelse af skydevåben og grov vold. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 18-årig mand er anholdt og sigtes for en skudepisode, der måske fandt sted i Dalmose på Sydsjælland.
Lørdag aften blev en 23-årig mand fra Korsør behandlet på sygehuset efter en skudepisode. Men det står endnu ikke helt klart, hvor skyderiet har fundet sted.
Muligvis er det sket på Hovedgaden i Dalmose, der ligger syd for Slagelse. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
En 18-årig mand er blevet anholdt og bliver stillet for en dommer i Retten i Næstved mandag. Her er han blevet varetægtsfængslet i tre dage.
Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligt mandag aften.
Vagtchefen har ikke oplysninger om, hvordan den 18-årige forholdt sig i retten.
Politiet har endnu ikke klarlagt de nærmere omstændigheder ved skudepisoden, men det er politiets vurdering, at den 23-årige ikke er et tilfældigt offer. Derfor skal øvrige borgere ikke være bekymrede, lyder det.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt på Hovedgaden i Dalmose lørdag mellem klokken 17.00 og 23.45.
- Ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4, skriver politiet i døgnrapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker