23-årig såret i armen under skudveksling på Amager
Under en skudveksling på Amager blev en ung mand ramt i armen. Derudover ved politiet ikke meget om, hvad der er sket. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
Der blev tidligt søndag morgen affyret flere skud på Amager. Ung mand blev ramt men er uden for livsfare.
En 23-årig mand blev søndag morgen blevet ramt i armen under en skudveksling på Amager.
- Vi får ved 04-tiden anmeldelse om, at der bliver skudt i Dalslandsgade på Amager, siger Jørgen Lyster, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
Senere dukker en 23-årig mand op på Rigshospitalet. Han er blevet ramt af skud i den ene arm, men er uden for livsfare.
- Han er blevet behandlet og udskrevet igen, fortæller Jørgen Lyster.
Kort før klokken 13 kan efterforskningslederen ikke sige meget om, hvad der er foregået i Dalslandsgade.
Det ligger dog fast, at der er affyret flere skud, men det er uvist hvor mange. Politiet kan heller ikke fortælle, hvor mange personer der var involveret i skudepisoden.
Ingen vidner har tilsyneladende set personer eller biler forsvinde fra området i forbindelse med skyderiet.
- Vi er stadig i gang med vores undersøgelser og forsøger at finde hoved og hale i det hele, forklarer Jørgen Lyster.
Den 23-årige, der blev ramt, er kendt af politiet, men efterforskningslederen kan først på eftermiddagen ikke sige, om skyderiet var banderelateret.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde