23-årig stikker jævnaldrende med kniv nytårsaften
Østjyllands Politi har anholdt en 23-årig mand, der sigtes for grov vold efter et knivstikkeri i en lejlighed på Fjældevænget i det vestlige Aarhus nytårsaften.
Knivstikkeriet skete nytårsaften ved 22.30-tiden. Ofret, en anden ung mand, der også er 23 år, blev stukket to gange i ryggen og en gang i armen.
Politiet kender endnu ikke motivet til knivstikkeriet.
Ofret er indlagt på sygehuset, men han er uden for livsfare, oplyser vagtchef Per Bennekov, Østjyllands Politi.
Den formodede gerningsmand til knivstikkeriet blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor dommeren varetægtsfængslede ham i 14 dage.
Fængslingen blev kæret af såvel mandens forsvarer som af anklagemyndigheden.
Ellers melder Østjyllands Politi om en forholdsvis rolig nytårsaften.
Der er registreret 29 anmeldelser i politikredsen af mindre brande i containere, biler og beplantninger. De skyldes formentlig fyrværkeri. Ingen kom til skade ved brandene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde