23 bilister blitzet

Mandag blev 23 bilister taget i at køre for stærkt to steder på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag mellem klokken 13.35 og 18.38 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Stovby Ringvej i Marielyst. Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t. Det var der seks ud af 42 køretøjer, der ikke overholdt. Af dem må en enkelt regne med et klip i kørekortet, da han blev målt til 95 km/t.

Lidt senere mellem klokken 19.07 og 21.08 holdt målevognen på Ndr. Ringvej i Nykøbing F. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. Det var der 17 ud af 55 køretøjer, der ikke overholdt. Af dem må to regne med et klip i kørekortet, mens en enkelt kørte så hurtigt (87 km/t), at han står til en betinget frakendelse.