23 TAGET I FARTKONTROL

Arkivfoto: Jan Knudsen

Politiets fotovogn var mandag ude på en enkelt fartkontrol på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

23 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet i form af en fartbøde, efter at en af politiets fotovogne mandag var en tur forbi Løjtoftevej i Nakskov for at lave en fartkontrol.

Fotovognen holdt på stedet fra klokken 08.50 til klokken 12.15, og i løbet af det tidsrum blev 307 biler målt, og 23 af dem kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen på strækningen.

To af dem havde så meget fart på, at de også kan se frem til et klip i kørekortet.

Højest målte hastighed var 75 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.