Færdselspolitiet havde en travl dag med fotovognen på de lokale landeveje i går. Tre steder gennemførte man kontroller, og der blev taget masser af billeder.
Første kontrol blev gennemført på Østre Landevej i Maribos udkant fra klokken 06.13-10.32. Her blev 168 taget i at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 60 km/t. på strækningen.
Tre af disse havde så meget fart på, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens 28 andre kan se frem til et klip. Højest målte hastighed var 90 km/t.
Anden kontrol fandt sted på Vestre Landevej i Skørringe, hvor fartgrænsen også er 60 km/t. Her var fotovognen på plads fra klokken 12.47-17.00, og denne gang blev 50 bilister taget i at køre for stærkt.
Der blev uddelt 23 klip og to andre kan se frem til betingede frakendelser af kørekortet. Højest målte hastighed var her ikke mindre end 111 km/t.
Den tredje og sidste kontrol foregik på Nystedvej ved Toreby fra klokken 18.48-23.37. Her blev 21 snuppet i at køre for stærkt. Blandt disse står en til en betinget frakendelse og en til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 117 km/t. på strækningen, hvor 70 km/t. er højeste lovlige hastighed.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker