24 årig bedrog kommunen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 24-årig kvinde fra Maribo har fået en dom på tre måneders betinget fængsel, fordi hun på falsk grundlag modtog børnebidrag af Lolland Kommune.
En af udløbssagerne af arbejdet i den kontrolgruppe, som Lolland Kommune har sat til at kontrollere om der snydes med sociale ydelser, er der nu blevet afsagt dom i.
Tre måneders betinget fængsel lød dommen på til en 24-årig kvinde, der i denne uge i Retten i Nykøbing F. stod tiltalt for socialt bedrageri sammen med sin 26-årige kæreste.
Hun blev dømt for at have afgivet urigtige oplysninger til Lolland Kommune om, at hun var eneforsørger, når hun i virkeligheden boede i et ægteskabslignende forhold sammen med kæresten. De havde børn sammen.
Hun var tiltalt for at have modtaget i alt 43.000 kroner i uberettigede sociale ydelser i børnetilskud og fripladstilskud i en periode på halvandet år i 2009-11.
Hendes kæreste blev frifundet, da det ikke kunne bevises, at han var med til bedrageriet.
Straffen er betinget af, at kvinden ikke begår noget strafbart i en prøvetid på to år.
Kvinden modtog dommen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker