En 24-årig mand, som politiet mistænker for drabet på en 43-årig mand i Holbæk, får opretholdt sigtelsen i tre døgn. Det er ikke kommet frem, hvordan den 24-årige stiller sig til sigtelsen. Grundlovsforhøret foregik for dobbelt lukkede døre, og derfor er politiet sparsomme med oplysninger.
Den 43-årige, der var kørestolsbruger, blev fredag fundet dræbt i sin lejlighed i Ladegaardsparken 159 i Holbæk. Politiet kan ikke sige, hvad der har ført til anholdelsen af den 24-årige, og man vil ikke oplyse, hvorvidt man har fundet gerningsvåbnet.
De foreløbige undersøgelser viser, at den 43-årige er blevet slået med en stump genstand og dræbt med en spids genstand.
Derfor efterlyser politiet sådanne genstande, der eventuelt kan være smidt i området omkring drabsstedet.
Politiet er også interesseret i at høre fra folk, som har set personer i lejligheden, der ligger i stueetagen, eller i området omkring adressen i Ladegaardsparken 159 natten mellem torsdag og fredag.
Den dræbte mand var kendt for at færdes i Holbæks misbrugermiljø, og han lod tit personer fra miljøet overnatte i sin lejlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker