24-årig fængslet i sag om drab på åben gade i København
Den 37-årige blev skudt flere gange på åben gade af en gerningsmand, der var forklædt som madbud. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
En 24-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag om skuddrab på en 37-årig mand i København 19. oktober.
Efter et grundlovsforhør i Københavns Byret er en 24-årig mand torsdag blevet varetægtsfængslet i 18 dage i en sag om et skuddrab på åben gade i København 19. oktober.
Den 24-årige er sammen med tre andre sigtet for drabet, men hvad den 24-åriges præcise rolle har været er uvist, da dørene til grundlovsforhøret blev lukket. Han nægter sig skyldig.
Den 24-årige er varetægtsfængslet frem til 27. november. Det samme er en 21-årig mand, der i sidste uge blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.
Da den 21-årige i sidste uge blev anholdt, meddelte Københavns Politi, at de øvrige tre sigtede i Sverige var i svensk politis varetægt, og at de ville blive begæret udleveret til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker