24-årig kørte kvinde og børn ihjel med promille på 1,46
En blodprøve afslører høj promille hos dødsbilist, som dræbte to børn og en kvinde ved Holstebro.
To børn og en kvinde mistede livet, da deres bil søndag blev ramt bagfra på Hodsagervej ved Holstebro. Og nu viser en blodprøve, hvor beruset manden, som ramte dem, var.
Promillen hos den 24-årige mand fra Letland, der sad bag rattet i den anden bil, var på 1,46 - altså langt over den tilladte grænse på 0,50 - skriver tvmidtvest.dk.
Manden er fængslet. Det blev han mandag. En dommer vurderede, at der er god grund til at mistænke manden for at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Kvinden befandt sig i bilen sammen med tre børn. En syvårig datter og datterens jævnaldrende veninde samt kvindens niårige søn.
Kvinden, hendes søn og datterens veninde mistede livet. Datteren overlevede, og det samme gjorde altså også den 24-årige mand.
Ekstra Bladet har fået aktindsigt i retsbogen fra det grundlovsforhør, som blev holdt mandag, og hvor den 24-årige blev fængslet i sagen. Mandens forklaring i retten er skrevet ned i retsbogen.
Ved retsmødet fortalte manden, at han havde drukket syv-otte dåseøl og lidt vodka aftenen inden. Men han følte ikke, at han var for fuld til at køre bil søndag formiddag.
I mandens bil fandt politiet tomme øldåser.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde