24-årig mand er anholdt efter røveri på bar i Valby lørdag nat
Politiet i København modtog anmeldelsen om røveri klokken 02.18 og anholdt senere en 24-årig mand.
En 24-årig mand er blevet anholdt efter et røveri på en bar i Folehaven i Valby i København, hvor en anden mand blev stukket ned med en flaske.
Det oplyste Jonathan Wald, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau tidligt lørdag morgen.
- Der er sket et røveri, hvor en er blevet stukket med en flaske og har pådraget sig overfladiske skader. Og der har vi foretaget en anholdelse, sagde vagtchefen.
Den 24-årige mand var lørdag eftermiddag i grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Her blev han varetægtsfængslet i 13 dage.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Det er derfor ikke muligt at få indblik i, hvad manden eventuelt har forklaret eller politiets beviser.
Politiet modtog anmeldelsen om røveri klokken 02.18.
Den forurettede pådrog sig overfladiske skader.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie