24-årig mand er blevet dræbt i knivstikkeri i Birkerød
Mandag aften klokken 23.28 fik Nordsjællands Politi anmeldelse om dødeligt knivstikkeri i Birkerød. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nordsjællands Politi efterlyser vidner, der kan have oplysninger i sag om drab i Birkerød mandag aften.
En mand er sent mandag aften blevet dræbt i forbindelse med et knivstikkeri nær Søndervangshallen i Birkerød.
Det oplyste David Buch, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ritzau, omkring klokken 00.30 natten til tirsdag.
- Indtil videre kan vi sige, at det er en mand. Han døde på stedet, lød det.
Senere på natten har politiet over for DR uddybet, at der er tale om en 24-årig mand, som i forvejen var kendt af politiet.
Det fremgår ikke, om mandens pårørende er blevet underrettet.
Anmeldelsen om drabet kom klokken 23.28.
Det står endnu ikke klart, præcis hvordan hændelsen forløb, og vagtchefen vil for nuværende ikke oplyse, om der er nogen anholdte i sagen.
Politiet hører derfor gerne fra personer, der kan have oplysninger i sagen.
- Vi efterlyser vidner, der har set noget i området omkring Søndervangshallen i Birkerød omkring klokken 23, siger David Buch.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned