En dommer i Hillerød har isolationsfængslet den 24-årige mand, der i sidste uge blev anholdt for et større fund af våben i sit kælderrum i Gentofte.
Politiet fandt blandt andet håndgranater og en kasse med sprængstof, som ifølge politiet kunne anvendes som en bombe.
Københavns Politis bandeenhed mener, at våbnene har forbindelse til den igangværende bandekonflikt.
I første omgang blev manden fremstillet for en dommer i København, der nøjedes med at lade hans anholdelse forlænge i tre døgn.
Politiet kærede kendelsen til landsretten, som mente, at manden bør varetægtsfængsles. Det er nu sket i form af en isolationsfængsling frem til den 17. marts, oplyser Henrik Svindt, leder af bandeenheden i København.
I mandens kælderrum under nogle ungdomsboliger fandt politiet 14 skydevåben: blandt andet to maskinpistoler, en AK47-automatriffel, en pumpgun, en revolver, tre pistoler og en riffel med kikkertsigte. Desuden ammunition, håndgranaterne og kassen med sprængstof.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde