24-årig skudt af politiet er i stabil tilstand
Den 24-årige blev fredag skudt i forbindelse med en tvangsindlæggelse, som politiet skulle assistere med. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Midt- og Vestsjællands Politi skød fredag en mand, der havde trukket en kniv. Han er i stabil tilstand.
Den 24-årige mand, som fredag blev skudt af Midt- og Vestsjællands Politi, er i stabil tilstand og uden for livsfare.
Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til Ritzau.
Manden blev skudt af politiet i forbindelse med en tvangsindlæggelse. Episoden fandt sted i Grevinge nordvest for Holbæk.
Politiet ankom til stedet for at assistere med tvangsindlæggelsen af den 24-årig mand. Her trak manden en kniv mod politifolkene. De afgav først et varselsskud og derefter et sigtet skud mod manden.
Den 24-årige blev efterfølgende kørt med ambulance til et hospital, og mandag lyder det altså, at hans tilstand er stabil.
DUP kan ikke oplyse, om manden har været i livsfare, hvor han blev ramt, og hvor mange skud han blev ramt af.
Det er normal praksis, at DUP går ind i sagen, når politiet har såret eller dræbt en person med skud.
Fordi sagen er overgået til politiklagemyndigheden, vil Midt- og Vestsjællands Politi ikke kommentere sagen yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker